Hvornår illoyalitet kan føre til bortvisning
Bortvisning for illoyalitet kræver mere end et anstrengt forhold eller en mistanke om, at en medarbejder søger videre. Arbejdsgiveren skal kunne godtgøre, at medarbejderen har misligholdt ansættelsen så groft, at den kan ophøre uden varsel. Konkurrerende arbejde og misbrug af fortrolige oplysninger kan overskride den grænse. Det afhænger dog af den konkrete handling og medarbejderens stilling. Der er stor forskel på at tale med en mulig kommende arbejdsgiver og at sende tilbud til sin nuværende arbejdsgivers kunder på en konkurrents vegne.
Kan du bortvises for at starte en konkurrerende virksomhed?
Loyalitetspligten gælder under ansættelsen, selv om kontrakten ikke beskriver alle tænkelige former for konkurrence. Hvis du driver konkurrerende virksomhed, bryder du derfor dine ansættelsespligter. Vurderingen afhænger blandt andet af, hvor langt aktiviteten er kommet, og om den retter sig mod din arbejdsgivers marked. Et ønske om senere at blive selvstændig adskiller sig fra at drive en virksomhed, der allerede tager imod opgaver.
I en landsretssag kunne stiftelsen af et konkurrerende selskab begrunde bortvisning. Medarbejderen var stadig i uopsagt stilling, og selskabet havde en autorisation og en konkret opgave, som det skulle udføre. Medarbejderen havde overdraget selskabet inden bortvisningen, men det fjernede ikke grundlaget for den. Selskabet var nået ud over forberedelserne og havde en opgave, mens medarbejderen stadig var ansat.
Har du planer om at blive selvstændig, bør du få afklaret grænsen, før du påtager dig opgaver eller kontakter mulige kunder. En registrering alene fortæller ikke hele historien. Tilbud og aftaler kan dokumentere, at projektet har bevæget sig fra forberedelse til reel konkurrence.
Loyalitetspligten fortsætter som udgangspunkt i opsigelsesperioden. Du kan derfor ikke regne med frit at arbejde for en konkurrent, blot fordi du selv har sagt op. Er du fritstillet, bør du læse vilkårene for fritstillingen og få konkret rådgivning om, hvornår du må begynde på konkurrerende arbejde. En eventuel konkurrenceklausul efter fratrædelsen er et særskilt spørgsmål med egne gyldighedsbetingelser.
Hvornår kan fortrolige oplysninger føre til bortvisning for illoyalitet?
Fortrolige oplysninger er for eksempel interne beregninger eller oplysninger om et endnu ikke offentliggjort tilbud. Men ikke alle oplysninger fra arbejdspladsen er fortrolige, og en oplysning skal opfylde særlige juridiske betingelser for at være en forretningshemmelighed. Indholdet og virksomhedens håndtering af oplysningerne har betydning. En generel beskrivelse af et fagligt arbejdsområde adskiller sig fra en fil med kundespecifikke rabatter, som kun udvalgte medarbejdere har adgang til.
Videregiver du beskyttede oplysninger til en konkurrent, kan bruddet være så groft, at arbejdsgiveren kan bortvise dig uden først at give en advarsel. En advarsel er dog hverken altid nødvendig eller altid overflødig. Det afhænger af handlingens alvor og omstændighederne, herunder hvad du vidste om oplysningernes karakter. Tjek derfor de instrukser, du har fået om adgang og deling, før du sender arbejdsfiler til en privat mailadresse.
En tilbudsskabelon kan indeholde mere end det dokumentlayout, du gerne vil gemme til senere brug. Hvis filen stadig rummer kundens priser og interne bemærkninger om forhandlingen, kopierer du også de oplysninger. Har du et legitimt behov for materialet, så bed om en godkendt, renset skabelon.
Almindelig faglig kunnen er ikke uden videre arbejdsgiverens fortrolige materiale. Du må tage dine færdigheder med videre, men den ret giver dig ikke adgang til at kopiere virksomhedens dokumenter. Opstår der en konkret konflikt, bør du bevare den relevante korrespondance og få afklaret, hvordan du skal håndtere filerne, før du sletter eller videresender noget. En sådan konflikt, hvor bortvisning ved illoyalitet
kan komme på tale, kræver en konkret vurdering af, hvad medarbejderen har gjort.
Kan en mistanke om illoyalitet begrunde bortvisning?
Arbejdsgiveren har bevisbyrden for de forhold, der skal begrunde en bortvisning. En mistanke om et forestående jobskifte til en konkurrent er ikke i sig selv tilstrækkelig. Det samme gælder en antagelse om, at en medarbejder må have påvirket kunderne, fordi de følger med til den nye arbejdsplads. Arbejdsgiveren skal kunne pege på konkrete handlinger og underbygge sin beskrivelse af dem.
I en sag ved Sø- og Handelsretten var der ikke tilstrækkeligt bevis for, at medarbejdere havde koordineret opsigelser eller brugt fortrolige oplysninger til at flytte kunder. Retten lagde vægt på, at kunderne selv ønskede at fortsætte med de rådgivere, som kendte deres komplekse projekter. Bortvisningerne var efter rettens opfattelse uberettigede, og medarbejderne fik medhold i deres krav på løn for resten af opsigelsesperioden.
Har du som arbejdsgiver mistanke om illoyalitet, bør du skelne mellem det, materialet faktisk viser, og den forklaring, du foreløbig hælder til. Dokumentationen skal belyse, hvad medarbejderen konkret har gjort under ansættelsen. Relevant materiale kan være:
- E-mails med konkrete tilbud sendt under ansættelsen.
- Beskeder om arbejde udført for en konkurrent.
- Oplysninger om overførsel af bestemte fortrolige filer.
- Vidneforklaringer om konkrete kundekontakter.
Indsamlingen skal følge reglerne om blandt andet persondata og kontrol af medarbejdere. Forelæg beskyldningerne for medarbejderen, så forklaringen kan indgå i vurderingen. Materialet kan efterlade ubesvarede spørgsmål om eksempelvis formålet med en filoverførsel eller tidspunktet for en kundekontakt.
Bliver du selv mødt med en beskyldning, så bed om at få præciseret, hvilken handling den drejer sig om, og hvornår den skulle have fundet sted. Besvar de konkrete forhold skriftligt, og gem materiale, der understøtter din forklaring, for eksempel korrespondance om den omtalte kundekontakt.
Reaktionstid og valget af sanktion
Arbejdsgiveren skal reagere hurtigt, når der er et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere en mulig bortvisning. Passivitet kan betyde, at retten til at bortvise går tabt. Der findes dog ikke en fast frist på et bestemt antal dage, der gælder i alle sager. En nødvendig undersøgelse kan tage tid, særligt når arbejdsgiveren skal sammenholde digitale spor med medarbejderens forklaring.
I en landsretssag accepterede retten, at der var gået tre til fire uger fra arbejdsgiverens kendskab til et konkurrerende selskab frem til bortvisningen. Arbejdsgiveren havde efter rettens vurdering ikke udvist passivitet. Tidsrummet er ikke en generel frist, du kan lægge ind i kalenderen. Det afhænger af, hvad arbejdsgiveren vidste, og hvordan arbejdsgiveren håndterede sagen undervejs.
Notér derfor, hvornår mistanken opstod, og hvornår de afgørende oplysninger kom frem. Skal undersøgelsen fortsætte, bør du få konkret rådgivning om medarbejderens arbejdspligt og adgang til virksomhedens systemer imens. En besked om, at sagen undersøges, erstatter ikke en rettidig beslutning om bortvisning.
Arbejdsgiveren skal også vurdere, hvilken sanktion forholdet kan begrunde. En kritisabel handling kan være utilstrækkelig til bortvisning, selv om den kan begrunde en advarsel eller en opsigelse. Uklare instrukser kan også have haft betydning for hændelsen. Modtager du en bortvisning, bør du straks bede om den skriftlige begrundelse og søge rådgivning om et muligt lønkrav. Gem ansættelseskontrakten og korrespondancen om det påståede loyalitetsbrud.